tirsdag den 1. maj 2012

Specialkøbmandens chokoladekage

Denne opskrift er fra Specialkøbmanden. De laver disse kager, når de afholder kurser, og jeg synes virkelig, at det er en god chokoladekage!

Ingredienser:
465    g       blødt smør
660    g       sukker
3        tsk    vaniljeessens
6                 æg  (stuetemperatur)
400    g       mel
320    g       kakaopulver
2        tsk    bagepulver
2        tsk    natron
100    g       god mørk chokolade
6        dl      kærnemælk



Fremgangsmåde:

Hak den mørke chokolade og stil det til siden.
I en skål (1) blandes mel, kakao, bagepulver og natron og stilles til side.
I en ny skål (2) piskes blødt smør, sukker og vaniljeessens sammen. Herefter tilsættes æggene, og det hele piskes grundigt sammen.
Kom nu lidt af kærnemælken i skål (2) og rør det sammen. Tilsæt lidt af skål (1) til skål (2) og rør det sammen. Tag nu lidt mere kærnemælk i skål (2), rør det sammen, tilsæt noget fra skål (1) osv, indtil det hele er blandet sammen.
Til sidst vendes den hakkede chokolade i massen, og massen fyldes i den valgte bageform.

 
 
Bagetid:
Bages ved 180 grader (ikke varmeluft) i 1 time og 40 minutter.

Når kagen tages ud af ovnen, skal den blive i formen i 10-15 minutter, før den vendes ud på en bagerist til afkøling.



Rækker til:

Rund form 30 cm i diameter
eller
2 x rund form 20 cm i diamter



Tip:

Et lille tip, hvis kagen skal overtrækkes med fondant:
Klip et stykker bagepapir ud og læg det ned i bunden af bageformen. Det gør, at kagen ikke sidder fast i bunder af bageformen, og den bliver derfor den mest plane side på kagen. Derfor vender man altid en kage, der skal bruges som fondant-kage, på hovedet.

6 kommentarer:

  1. Hej:)
    Sikke flotte kager du laver.
    Har dog et spørgsmål til din opskrift fra specialkøbmanden - mængden ag kakao pulver, stemmer den?? Hanlige lavet kagen og jeg undrede mig over den eget store mængde!

    Mvh PLDN

    SvarSlet
  2. Tak for de fine ord! :)
    Det er rigtigt, at der skal ekstremt meget i. Men til gengæld smager den så også bare super godt!
    Man kan sikkert nøjes med mindre, men denne opskrift er hentet fra deres hjemmeside (kagemagasinetsklub.dk).
    Men glæd dig til smagen! Lav evt. rørt is til, noget med karamel eller noget med appelsin. Det smager fantastisk til!

    SvarSlet
  3. Kan man halvere opskriften og kun lave 1 x 20 form. Og hvor mange bunde kan man få 2 bunde ud af det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan man sagtens!
      Du kan få to ret høje bunde eller tre fladere bunde ud af det.
      Men det varierer lidt alt efter, hvordan ens ovn får kagen til at hæve. Den skal jo skæres til på toppen, så den bliver flad :)

      Slet
  4. Hi hi er ved at bage denne kage.. den var nemt at få rørt sammen og dufter godt i ovnen. Jeg har brugt en springform på 28 cm. Og den må hæve godt i min ovn for det vælter ud over siderne :/ håber dog stadig på et godt resultat når den er bagt..

    SvarSlet
  5. Hejsa :-)

    Kan man lave kagen som muffins/cupcakes? Hvor lang tid tror du de skal have i ovnen hvis nu...? Opskriften lyder virkelig lækker.

    Mvh. Line.

    SvarSlet